For mange valg. For lidt fremdrift.

Forestil dig, at du går ind på en restaurant.
Du er sulten, og du får hurtigt stukket et menukort i hånden.

Mulighederne er mange.
Fisk.
Kød.
Vegetarisk.
Vegansk.

Noget, du kender.
Noget, du ikke helt ved, hvad er.

I teorien er det skønt.
I praksis begynder du at tøve.

Du læser menuen én gang til.
Og måske én gang mere.

Du vil gerne vælge rigtigt.
Ikke bare vælge.

Til sidst bestiller du enten det samme som altid.
Eller også siger du:
“Jeg skal lige tænke.”

Det er ikke mangel på muligheder, der stopper dig.
Det er mængden af dem.

Det mønster møder jeg igen og igen.

Nogle aftener kan Netflix overvælde mig så meget,
at jeg bruger langt mere tid på at vælge,
end på faktisk at se noget.

Min negledame har hylder fulde af farver.
For eksempel 52 nuancer af grøn.

Og min egen opgaveliste rummer langt flere opgaver,
end jeg realistisk kan tage hul på.
Hvis jeg altså bare lige kunne vælge.

Overalt bliver vi præsenteret for flere muligheder,
end vi egentlig har brug for.

Gode muligheder.
Men mange.

Og det gør os ofte trætte.
Forvirrede.
Overvældede.

Det samme gør sig gældende i arbejdslivet.

Når der er for mange valg,
bliver det sværere at handle.

Ikke fordi vi ikke vil.
Men fordi energien bliver brugt på at overveje
i stedet for at gøre.

Flere muligheder skaber sjældent mere fremdrift.
Ofte gør de det modsatte.

Få, klare valg giver ro.
Og retning.

Jeg forsøger derfor selv at begrænse mine valgmuligheder.
Ikke for at gøre livet mindre.
Men for at gøre det mere overskueligt.

Less is more.

Ikke som en regel, der skal overholdes.
Men som en påmindelse.

Om at klarhed ofte opstår,
når noget andet får lov at fylde mindre.

Når der bliver plads.
Til fokus.
Til bevægelse.
Til det, der faktisk betyder noget.

Måske er det ikke flere muligheder, der mangler i dit liv.
Men færre.