Overvældet? Den her metode virker stadig efter 107 år

Har du nogensinde kigget på din to do-liste og følt en akut trang til at tage en lur i stedet?

Hvis ja, så kan du takke din hjerne.
Den går nemlig i selvsving, når den ser 23 ting, du „burde” nå i dag.

Og hvad gør den så?
Den lægger sig fladt ned og stirrer opgivende på loftet.

Men ro på – der er en løsning.

Den hedder Ivy Lee-metoden, og den kan forvandle din arbejdsdag.

Ivy hvem?

Lad os spole tiden tilbage til 1918.

Den amerikanske produktivitetskonsulent Ivy Lee blev hyret af et stål-firma, der ville have deres ledere til at arbejde smartere.

Hans råd var så enkelt, at det næsten var latterligt:

  1. Skriv kun 6 opgaver ned for dagen. Ikke mere.
  2. Prioritér dem efter vigtighed.
  3. Start med nummer 1. Arbejd, indtil den er færdig.
    Først derefter må du gå videre til nummer 2.
  4. Alt, der ikke bliver færdigt, flytter du til næste dag.

That’s it.

Men virker det?

Ivy Lee vendte tilbage efter tre måneder. Virksomheden var så begejstret, at de betalte ham et bonushonorar på (hold nu fast) 25.000 dollars – svarende til over 5 millioner danske kroner i dag.

Hvorfor? Fordi det fjerner det største problem: Overvældelse.

Vi mister farten, når vi starter dagen med 117 opgaver og bruger de første timer på at spekulere over, hvad vi skal starte med. Ivy Lee-metoden skærer ind til benet: Du beslutter det på forhånd.

Ingen diskussion. Ingen beslutningstræthed. Bare handling.

Prøv det selv – nu.

  1. Find en lap papir (eller noter på din telefon).
  2. Skriv de 6 vigtigste ting, du skal lave i morgen (eller i dag).
  3. Prioritér dem fra vigtigst til mindst vigtig.
  4. Start dagen med nummer 1. Gå ikke videre, før den er færdig.

Simpelt? Ja.
Effektivt? Også ja.

Og nu er spørgsmålet:
Hvad er din nummer 1-opgave i morgen – eller i dag?