De 6 opgavetyper, der kan få dig til at gå kold

 

Forestil dig, at du skal i gang med en opgave.

Der er kaffe i koppen. Computeren er tændt. Opgaven ligger klar foran dig.
Du skal bare gå i gang.

Men i stedet for at gå i gang… går du kold.
Du. Kan. Ikke. Komme. I gang.

Måske mærker du en indre modstand.

Jeg kan ikke“.

Jeg gider ikke“.

Jeg duer ikke“.

Stop. Stop. Stop.

Inden du bliver alt for hård ved dig selv, bør du vide, at der er en naturlig forklaring på, hvorfor du har svært ved at komme i sving. Du er sandsynligvis “bare” stødt på en af de 6 opgavetyper, der får de fleste til at gå i baglås.

De 6 opgavetyper er:

  1. Den tidskrævende opgave
  1. Den svære opgave
  1. Den besværlige opgave
  1. Den kedelige opgave
  1. Den uoverskuelige opgave
  1. Den ubehagelige opgave

 

Du støder sandsynligvis allerede på de 6 opgavetyper i din hverdag. Måske udfordrer, stresser, begrænser, irriterer eller stopper dig?

Måske står nogle af dem på din to do-liste lige nu?

Det er den slags opgaver, du (med glæde!) udskyder til senere. Du vil nemlig meget hellere tage et par af de mindre og mere lette opgaver. Bare lige for at komme i gang. Bare lige for at få streget lidt fra listen.

Men hov, pludselig er klokken 15.
Og du er ikke kommet et hak videre med det, du egentlig skulle og ville.

Kan du genkende det?

Desværre kan de 6 opgavetyper give dig følelsen af, at det er dig, den er gal med.
At det er dig, der er for doven/langsom/dum/ustruktureret/ håbløs/indsæt selv… til noget som helst.

Og jo flere opgavetyper der er indgår i én og samme opgave, jo sværere, hårdere og mere udfordrende bliver det for dig. En opgave der er uoverskuelig OG svær OG besværlig, kan let virke som en helt umulig opgave.

Men det er den ikke.

Det kræver bare, at du ved, hvordan du håndterer de 6 opgavetyper, som du uundgåeligt støder på. I dit job. På dit studie. Derhjemme.

Så her er to ting, du kan gøre.

1) Læg mærke til hvilke opgavetyper, der især får dig til at gå kold. Jeg skal for eksempel især være opmærksom på tidskrævende og/eller besværlige opgaver. De to opgavetyper kan i særlig grad “tricker” min udsættertrang. Hvad tricker din?

2) Sørg for at få den rette viden og de rigtige teknikker og værktøjer til, hvordan du helt konkret håndterer de forskellige opgavetyper. Forstå psykologien og mekanismerne bag din egen adfærd. Blive klædt på, så det er dig – og ikke dine opgaver – der har kontrollen.

Du kan gå i gang med begge dele med det samme.
Jeg har gjort det nemt for dig.

I vores onlinekursus FÅ TINGENE GJORT – Sådan undgår du overspringshandlinger og får meget mere fra hånden får du alt det, du skal bruge.

Gennem 12 intensive lydlektioner og en 50-siders workbook viser Dorthe Rindbo dig, hvordan du tager din personlige effektivitet til et helt nyt niveau. Du får et hav af teknikker, viden og værktøjer til, hvordan du blandt andet håndterer de 6 opgavetyper. Plus meget mere. Det er godt, lærerigt og effektivt.

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *