Sådan kan du trimme dine møder som Shopify

 

Forestil dig at gå ind i din kalender og…

1️⃣ Slette alle tilbagevendende møder med mere end to deltagere.
2️⃣ Slette alle møder uden en klar agenda.
3️⃣ Slette alle møder hver eneste onsdag.

Hvor mange møder ville du have tilbage? 🗓️
Nul? Tilpas? For mange? For lidt?

Mandag afholdt jeg en workshop om møder og mødekultur for en mellemstor virksomheds ledergruppe. Her delte jeg historien om Shopify, der tidligere på året indførte en række møderegler og sparede 320.000 mødetimer.

Ledergruppen, jeg underviste mandag, bruger årligt mindst 10.000 timer på møder. Mindst! 10.000 timer, der måske kunne bruges bedre – det mente de i hvert fald.

Jeg præsenterede derfor 10 konkrete forslag til, hvordan de kan forbedre deres møder og mødekultur.

Det første forslag?
Trim jeres møder!

Gennemgå jeres kalendere og spørg jer selv:

🔄 Hvilke tilbagevendende møder kan slettes eller forekomme mindre hyppigt?

🕒 Hvilke møder kan forkortes fra 60 til 45 minutter eller fra 30 til 20 minutter?

👥 Skal antallet af deltagere reduceres? Har vi de rigtige deltagere med?

📝 Har vi møder uden en klar agenda? Eller uden struktureret opfølgning?

🗓️ Skal større personalemøder begrænses til en bestemt dag og tidsrum?

📅 Skal vi indføre mødefrie tidspunkter eller mødefri dage?

For kort tid siden lavede jeg samme øvelse i en stor dansk virksomhed, hvor samtlige medarbejdere (uden problemer) fik frigivet to til seks timer om ugen. Blot ved at trimme deres møder.

Hvad tænker du? Trænger din kalender også til en trimning? 🚀

#mødekultur
#kollektiveffektivitet